Om lortemor.

Skal være Er nogens mor. Det kan da kun gå galt.

Men håber på det bedste og frygter for det værste. Så må vi se. Har hørt det er ret svært at ødelægge et barn, og det hæfter jeg mig ved.

Nu, i morgen, næste måned og næste år.

Alt indhold på denne blog er udtryk for bloggerens egen holdning. Til sig selv og til andre.

De fleste dage er jeg glad og afbalanceret. Andre dage har hormonerne taget over. Derfor er dette også en blog hvor sarkasme særdeles er i højsædet. Tonen er direkte, og meninger og udtalelser er ofte sat på spidsen, simpelthen fordi at overdrivelse fremmer forståelsen.

Hos mig er ironi og sarkasme måden jeg dealer med ting på. Store som små. Jeg håber jeg er dygtig nok til at skrive, så sarkasmen og ironien træder tydeligt frem – forstås på den måde – at når jeg mener det burde være svært at slå et barn HELT ihjel, så er det en spøg og ikke fordi jeg har planer om at gøre et reelt forsøg.

Lidt om mig.

Jeg hedder Trine, og jeg er 28 år gammel.
Jeg bor sammen med min kæreste på Nørrebro i København. I virkeligheden er jeg jyde. Vokset op i Silkeborg – bilernes by – men nok mest kendt for at være der hvor Prins Joachim samlede damer op når han var ude at køre ræs.

Nå, men jeg er sådan en der ikke ved hvad jeg vil når jeg bliver stor.

Derfor har jeg arbejdet 10 år i servicebranchen.
7 af dem i detailhandlen – noget som har givet mig den vildeste garderobe, men som jeg i virkeligheden lidt hader. Ikke branchen, men mere det at servicere folk.

Vi bor lige midt i ghettoen. Et stenkast fra Mjølnerparken, omgivet af balladen i Aldersrogade. Faktisk er her meget hyggeligt. På politi-måden. De er her tit.

Jeg blogger fordi jeg har brug for det. Det er en egoistisk ting, for det er jo et arkiv over vores liv og Alfreds barndom.

Det er en kæmpe bonus at nogen så vil læse med. Det giver til liv og aktivitet.

Jeg bliver altid overvældet når I gider kommentere. Og jeg er skide dårlig til at svare. Men husk på, at andre læsere også læser jeres kommentarer og måske endda kan bruge lige netop dét DU skriver som en hjælp.

Jeg er svært glad for kaffe, teaktræ og øl.
Min største udfordring bliver at uddanne mig, så jeg kan lave præcis det jeg vil – men også mennesker er ikke fanger sarkasme og ironi. SENSE THE TONE!!!

Reklamer

17 thoughts on “Om lortemor.

  1. Pingback: Bloggens første måned i facts. | LORTEMOR

  2. Hvor er det fedt at finde et sted, hvor alt ved graviditet og børn ikke er død alvorligt!! glæder mig til at følge med, og anvende den, når jeg får brug for det:)

  3. Ææælsker din blog og din måde at skrive på. Griner tit højlydt af hvad du skriver og dermed ad mig selv, for jeg (og nok de fleste forældre, hvis de er ærlige) genkender mig selv i det du skriver. Tak.

  4. Hej Lortemor!
    Selvkritik er en af de ting, jeg tror vi til fælles, at du så kæmper med rollen som mor, og jeg mod den usunde livsstil er vel i virkeligheden bare detaljer.
    Jeg beundrer meget din ærlighed: Noget jeg sætter pris på, ved mine ugentlige besøg på din blog.
    – Og som jordemoderstuderende er en af de grundlæggende ting vi lærer, at: Det handler om at være en god nok mor, ingen er den perfekte mor. Det citat synes jeg egentligt du lever rigtigt godt efter ;). Selvindsigt og ærlighed frem for alt, og for fanden hvor kan der være trælse dage, dage hvor man bare føler sig som en “god nok mor”, og det skal der virkeligt også være plads til! :).
    Sådan tror jeg egentligt det er med alting, nogen dage føler jeg også at jeg er en “god nok version af mig”, i stedet for at føle jeg virkeligt har sat den ultimative kamp ind mod den usunde livsstil.
    Pointe: Alle kan have en dag, hvor de bare skal række til at være “gode nok”, og intet mere end det.
    Glade tanker, Christina.

    • Tak for din dejlige kommentar 🙂 er enig med dig i, at man må gøre sit bedste, for at være en god nok mor! Grundlæggende er jeg ret tilfreds. Alfred virker glad og afbalanceret, så et eller andet må jeg da gøre rigtigt?!

      Er glad for du vil læse med 🙂

      • Jeg er helt sikker på, at du gør alting rigtigt, når han er glad og afbalanceret ;). En glad baby og en glad mor er nu det der er de største pejlemærker på en velfungerende familie :).
        Nu ved jeg ikke, om der var to svar, eller om min mail er dum, men mht. den usunde livsstil, så er det hvad jeg skriver om i min blog. Jeg har indtil nu tabt 30 kilo, og kæmper en daglig kamp mod alt hvad der er usundt. Det er bestemt heller ikke nemt, og her er der også dage, hvor det bare må være “godt nok”. Så “godt nok” er vist i sandhed, noget der kan bruges om meget ;).

      • Det var ikke din mail der var dum! Jeg kom bare i tanke om, at det måske var et lidt for personligt spørgsmål 🙂 men tak for svar!! Det er en kamp der er svær! Især med alle de fristelser der er derude 😦

      • Det er helt vildt svært, men det går! :).
        Så længe man er ærlig overfor sig selv, også når det går galt, så tror jeg på at alting nok skal gå, og jeg nok skal nå i mål på et tidspunkt :).
        Ikke at jeg vil reklamere helt vildt for mig selv, men hvis du er nysgerrig er jeg at finde på http://www.hverdagsglimtet.wordpress.com – hvor jeg forsøger at være lige så hudløs ærlig som du :).

  5. Hej Trine.

    Tak for en god og ærlig blog. Er selv 1. gangs mor kørende på 6 uge i skrivende stund og synes selv det til tider er svært at være mor. Ikke en perfekt mor (det bliver jeg aldrig), men bare MOR.

    Guderne skal vide at der er visse dage hvor jeg har lyst til at konvertere til modermælks erstatning, bede manden overtage resten af barslen så jeg kan komme ud i den virkelige verden blandt voksne mennesker, ikke omgivet af lortebleer, gylp og en utrøstelig baby – og nåhr ja, den evigt mangel på søvn fordi man kun lige fik 3 timer i nat. Når jeg har de dage, hjælper det meget at læse dine indlæg og se, at der er andre her i verden, der ikke synes barselslivet er en gave til kvinden, men pisse hårdt arbejde!

    Livet som nybagt mor er forfærdeligt og fantastisk på en og samme tid – giver det mening?

    • Det du skriver giver så meget mening. Især det sidste. Jeg synes det er det værste og det bedste nogen sinde. Og du er langt fra alene med den følelse og de tanker som hører med til den.

      Er det en trøst hvis jeg fortæller, at jeg synes man føler sig mere og mere tilpas i rollen som tiden går? For de første par måneder…. De trækker sgu tænder ud!

      Kæmpe kram. Du er på hårdt arbejde!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s